I al beskedenhed er vores mission, at Koncerns indhold skal gøre verden til et bedre sted at leve, Der skal simpelthen være en mening med galskaben.
I Koncern producere vi alt fra spillefilm til boligprogrammer. Vores historier har det til fælles at de alle er fortalt med en tidsrealisme og attitude. Vi vil gerne være med til at påvirke. vores samtid og tør godt at have en holdning.
Spids hage, svulstige læber, skarpe kindben, lige næse og en tydeligt defineret kæbelinje. Det er opskriften på det look, som mange unge klienter efterspørger på landets klinikker og privathospitaler. I denne dokumentarserie får vi et ærligt indblik i en verden, hvor kosmetiske behandlinger og operationer er så normaliserede, at man kan købe det i et shoppingcenter. Og hvor det er hverdag, at de unge klienter trodser sundhedsmæssige risici og økonomiske konsekvenser, for at opnå det ydre som de drømmer om.
Den dygtige arkitekt og partner i BIG, David Zahle, rejser rundt i Danmark og hjælper modige boligejere med ekstraordinære ombygningsprojekter. Han kommer med idéer og råd, men boligejerne står selv for al økonomi og for at holde snor i byggeprocessen undervejs.
Venskabet mellem tre drenge kommer på en voldsom prøve, da Lukas som 23-årig får leukæmi. Sammen tager de på en motorcykelferie på Sicilien for at bearbejde de sidste års sygdom og for at genvinde et tabt ungdomsliv.
Merete Mærkedahl og Ulla Vejby inviterer en række kolleger fra ‘Badehotellet’ i køkkenet, og sammen bliver de udfordret i at lave danske retter fra de gode, gamle dage.
Jesper Skibby, Amin Jensen og Ditte Hansen har sagt ja til at deltage i et stort, videnskabeligt forsøg på Panum Instituttet for at undersøge, om de kan sænke kroppens alder på bare 12 uger ved at spise en helt særlig pille, faste og motionere.
I Danmark kan man få flotte og sunde tænder, hvis man har råd til at betale tandlægeregningen, mens landets fattigste døjer med tandløshed og tandsygdomme. Mød tre danskere, hvis dårlige tænder påvirker deres livskvalitet, familie og selvværd.
Ring eller skriv til os.
De fleste historier om firmaer er ofte korte og effektive, men siger efter vores mening ikke meget. Så hvis du synes historie er sjovt, kan du læse vores her. Men det tager nok hele 5 minutter.