Historien bag Koncern

De fleste firmaer har en kort og effektiv firmahistorie på hjemmesiden, som måske ikke siger så meget. Men hvis du alligevel går op i den lidt længere version, kan du læse videre her.
90'erne

En mand et kamera

Koncern blev født i 90’erne. Vi havde stor interesse for samfundets periferi, sociale udskud og folk der levede på trods. TV-programmer om rockere, mænd der ville være rigtige mænd med Carl Mar, unge kriminelle, backpackere, pushere, psykiatriske skadestuer og kvinder, der tog til Afrika for at finde kærligheden, var blandt vores fortællinger de første år. Det var her vores fundament blev skabt. Reportage var formen og ”én mand et kamera,” midlet. Vi ville helt tæt på. Vi ville finde den nye autencitet. I 90’erne, hvor det meste TV var tandløst og blev produceret med minimum fire mand, var det et nyt greb at lade et enkelt menneske lave optagelser. Dette greb bragte os tættere på virkeligheden – og det kunne vi lide.
00'erne

Sucker for sociale eksperimenter

I starten af 00’erne udfordrede vi os selv og dokumentargenren med eksperimenter. Det har vi elsket lige siden. Eksperimenter fungerer som spejlinger for seerne, fordomme kan ændres og ideer til et anderledes liv kan opstå. Rigtige eksperimenter er vovede og sjældne på TV. Vi er stolte af, at vi har lavet nogle af dem. Med: Par på prøve, Genvej til lykke og Aldrig mere fængsel forsøgte vi at ændre folks selvopfattelse, opfattelse af andre og at gøre dem i stand til at ændre deres egen virkelighed til det bedre. Med programmer som: Mission Baby, Restaurant bag tremmer, Blod sved og T-shirts, Gal eller normal til jobsamtale, Læsø Kalder, Gør Danmark dansk, Tal dansk!, Send dem hjem, Paradis t/r, Bossen og plejehjemmet og Kommunekuppet har vi, synes vi selv, siden midt 00’erne kastet seerne ud i fortællinger, der gør samfundsproblemer til noget, alle kan mærke.
10'erne

Hvem pisser højst

Noget af dét, vi har produceret rigtig meget af, er TV til børn og unge. Ghetto prinsesse, Drengene fra Ølsemagle og Wonderkids er blot nogle af de mange børneprogrammer, vi producerede i starten. I 10’erne fik vi lov til at lave ungdoms-tv til TV 2 i form af programmet Rundfunk. Her gav værter som Lise Rønne, Louise Wolff, Signe Molde, Tony Scott, Pelle Hvenegaard og Felix Smith studiet op for hipstergenerationen, før de vidste, de var sådanne. Efter Rundfunk producerede vi til TV2s børneflade,:TV 2-Teddy med programmer som Børneværelset, Øen, Styr på dyr og ti andre shows for børn. Vi vandt børnenes hjerter, men tabte ifølge TV 2s analyse til Disney og Cartoon Network. Derfor stoppede TV-festen for børn og unge i den form, og “Jens, der kunne pisse så højt, at han kunne ramme wc-tønden i en højde af 2,5 meter” blev – sammen med mere end 100 timers uforglemmeligt TV – pakket sammen.

Why!

Koncern har aldrig har opfattet sig selv som et underholdningsselskab, men har alligevel fået TV3 til at lave Brystgalla og i sin tid TV 2 til at lave Knæk cancer. For store events kan skabe stor opmærksomhed og sætte aftryk. Efter 2010 begyndte vi sammen med DR1, 2, 3 og Ultra at udvikle events med mere aktuelt indhold. Det startede med en sindssyge kampagne for at bryde tabuet om at være sindslidende og kulminerede med den prisvindende programserie: Gal eller normal til Jobsamtale. Siden satte vi fokus på ulighed med eventen: Hvad er du værd. I 2017 producerede vi for DR1, 2 og 3 hele DRs kommunalvalgsstof ud over den generelle dækning. Det var også i 10’erne, at vi sammen med det nystartede DR3 startede POV-dokumentarbølgen med serier som: Min krig og Selvoptaget, hvor vi i bogstavelig forstand så livet, som det udspillede sig for henholdsvis udstationerede soldater og realitystjerner med egne kameraer.

Forever doku, doku forever

Vi har altid brændt for den enkelte sag, den enkeltes skæbne og den enkelte karakter. Der findes mennesker, som på forunderlig vis rummer egenskaber, der kan påvirke vores virkelighedsopfattelse, så den får en ny dimension. Det viste dokumentaristen Ulla Boye i Dage med Kathrine, der omhandlede Kathrine, som kom til Danmark fra Grønland syv år gammel og som ikke kunne finde ro i normaliteten. I Forførerens Fald, om fantasten Peter Linck og hans eventyr med avisen Dagen, og i Splittet af Jehova om den unge Ann Celina, der valgte at forlade sekten med Koncern som direkte øjenvidne kom vi også helt tæt på to karakterers vilde kamp for samtidig at opretholde og ændre på deres virkelighed. De interessante karakterer sparker hul i myterne, ligesom de interessante sager åbner vores øjne. Et godt eksempel er Blod i mobilen, hvor dokumentaristen Frank Piasecki Poulsen tog til det borgerkrigshærgede Congo og blotlagde den problematiske kobling mellem Nokia og anvendelsen af konfliktmineralet Coltan i mobilproduktion.

Flirten

I 10’erne ville vi gerne fiktionen og den ville os – for en stund. Men flirten er aldrig stoppet, og vi håber, at det bliver til et fast forhold. I alt er det blevet til fire novellefilm og to spillefilm. Martin P. Zandvliet har instrueret begge spillefilm – den ene var Dirch med hhv. Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe i hovedrollerne, den anden Applaus med Paprika Steen i hovedrollen. Michael Ricks producerede dem. Derudover står vi bag børneserien Øen, hvor en lejrskole ender i kaos efter en vild mand har huseret og taget børn til fange.

Skilsmisse, hamskifte og...

I 2015 bestemte de tre herrer, der de sidste mange år havde udgjort trioen bag Koncern, at droppe samarbejdet. Enigheden om, at et hamskifte var nødvendigt, gjorde, at Jens Ulrik Pedersen, Thomas Heurlin og Lars Seidelin skiltes. Lars kørte videre og sammen med de gamle Koncernere inviterede han Birdie Bjerregaard og Stine van der Sterren Enevoldsen med på en rejse mod stjernerne i det nye Koncern. Siden ’15 har vi lavet stribevis af nye egenudviklede programmer; Drengene på kanten, Den perfekte opdragelse, Splittet af Jehova, Mit liv er stjålet, Jul i Højhuset, Valg på kanten, Spis dig rask, Bossen og plejehjemmet, Misbrug, Aldrig for sent, Min sindssygt sunde familie, Mesterlige ombygninger, Tilståelsen og Nicki Bille er blot nogle af de ca. 30 titler, der er røget over disken siden. I 2018 valgte vi at lave synergier med Monday Media, der købte en del af os. Det mundede ud i et samarbejde, som vi synes styrker vores ambitioner om at fortsætte med at producere stærkt indhold med noget på hjertet.

Vigtighed

Vi laver indhold som mange ser. Vi bruger manges tid. Det forpligter! Tid er det vigtigste vores publikum og seerne har. Hvad hver enkelt synes er vigtigt, er forskelligt. Men stiller man sig selv spørgsmålet, om det man er i gang med, er vigtigt, og er svaret JA! så er man godt på vej. Det gør vi hver gang, vi producerer minutter; for når folk bruger tid på det vi laver, skal de føle sig beriget.

Public service

Public service er på én og samme tid et super fluffy begreb og virkelig meningsfuldt. Public service handler for os om at levere indhold i offentlighedens interesse af høj kvalitet og med en høj grad af integritet, som tjener det formål at gøre alles liv rigere. Ja, det er super fluffy – men det er ambitionen.