Om os

I Koncern TV og film fortæller vi kompromisløst vigtige, vedrørende historier med attitude. I al beskedenhed er vores mission, at Koncerns indhold skal gøre verden til et bedre sted at leve, Der skal simpelthen være en mening med galskaben.

Vores etik

Vi har respekt for vores medvirkende

Vi laver tv om mennesker og derfor varetager vi altid den tillid de medvirkende viser os med stor respekt og professionalisme. De skal altid kunne genkende sig selv i den fortælling de indgår i og opleve at deres historie udkommer – ikke udstilles.

Vi søger sandheden

Når vi laver programmer om sager, skal alle parter, som kunne have en mening af betydning for sagen, høres. Den korteste vej er ofte den hurtigste, men sjældent den rigtige, når man søger sandheden.

Vi passer på personlige oplysninger

Vi deler ikke oplysninger fra vores medvirkende, uden at de er blevet oplyst herom, eller på forhånd har godkendt det. Oplysninger fra medvirkende beskyttes forsvarligt og vi beskytter vores kilder.